Danmarks Frie Fagforening

- fordi ingen kender "arbejds"-dagen imorgen...

Print side

Danmarks Frie Fagforening er ophørt 1. oktober 2024

/arkivet/sagsmappen/nyheder

 

Nørresundby den 12. september 2024

Kære alle medlemmer i Danmarks Frie Fagforening

På vores hjemmeside har vi indkaldt til ordinært Landsmøde den 17. maj 2024 og på det møde blev det besluttet at ophøre som fagforening. Beslutningen krævede i vedtægterne et ekstraordinært Landsmøde, som blev afholdt den 29. juni 2024.

I referatet fra LM 29.06.2024 kan vi læse beslutningen:                                                                                        

”Landsmødet vedtager, som også det ordinære landsmøde gjorde, at foreningen ophører med sine normale aktiviteter med virkning fra 30. 09. 2024. Den valgte bestyrelse fortsætter arbejdet med afvikling af foreningens forpligtelser af enhver art.  Formanden tog ordet for at takke bestyrelsen for sit store arbejde gennem de 41 år DFF har virket som fagforening.”

 

Derforophører vores forening pr. 1. oktober 2024. 

Vi har eksisteret og virket som fagforening i 41 år uden den autoriserede støtte, en a-kasses administrationsbidrag ville have givet. En støtte som andre fagforeninger har haft, og som vi nu ikke mere kan undvære.
I 2001 blev der åbnet for at oprette tværfaglige a-kasser. Desværre blev vi forbigået på netop det felt, selv om vi virkelig tog de tunge ideologiske kampe for frihed på arbejdsmarkedet.
På trods af, at vi ikke fik en a-kasse, så har ingen af os fortrudt vores ideologiske kampe, som vi kæmpede i årene fra vores stiftelsen 3. september 1983.

Toppen af vores kransekage var, da vi i januar 2006 vandt sagen ved den Europæiske Menneske-rettighedsdomstol, efter at samtlige danske retsinstanser hidtil havde sat ”kikkerten” for det blinde øje. De vidste godt, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i 1992 blev en del af dansk lov og ret. 

Vi vil med denne hilsen sige en stor tak til jer, der trofast holdt fast i Danmarks Frie Fagforening til det sidste. Igangværende sager vil selvfølgelig blive ført til dørs, inden vi lukker.

Vi anbefaler jer ingen bestemt fagforening, men at søge på internettet med ordene: ”frie fagforeninger”

Se videpon og vore sejr efter 10 års kamp (copy past link) https://youtu.be/HT6INcg_h6Q?si=6ANH-6-2eyRvPprh

Vi ønsker jer fortsat alt godt for fremtiden.

 

På bestyrelsens vegne



Jørgen Mikkelsen
Formand

Danmarks Frie Fagforening er ophørt 1. oktober 2024

 

Danmarks Frie Fagforening | Lille Borgergade 13 | 9400 Nørresundby | Telefon 70 25 40 25 | Telefax 98 10 24 27 |